|
Tune: Dejlig
er den himmel blå
|
Dejlig er den
himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig,
os fra jorden op
til sig.
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét
der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol,
som
en lille stjernesol.
Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved
midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle
fødes på vor jord,
skulle fødes på vor jord.
Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at
tilbede,
som var født i samme stund,
som var født i samme stund.
De ham
fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der
kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød,
vugged barnet i sit
skød.
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en
ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist,
kommer vi til Jesus Krist.
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede
vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse
for vor fod,
til at lyse for vor fod.
|
