|
|
"Jeg fryser, moder, om mine
ben"
Og jeg har trådt i en rendesten
"Og jeg er søvnig - og jeg er træt
i mine små vinger - og jeg er mæt"
O lille moder, o giv os ly, vi er så angst for den store sky!"
Og
hønen den gjorde så gerne tilpas;
men under hendes vinger var næppe plads
de myldred derinde, der var en larm,
når en blev kold, blev en anden varm.
Her titted et hoved, her stak et par ben
men himlen blev atter lys og ren,
og solen skinned;
da kom til syne småkyllingerne under den bløde dyne.
|
